Tidsel er pt lukket. Velkommen til Tidsel, Danmarks mest erfarne viklekonvertør.

Ringslyngeskuldre

Ringslynger kan syes med flere forskellige skuldre. 
 
"Skulderen" er den måde stoffet er bukket rundt om ringene. 
Alle Tidsels ringslynger syes med ca 16 cm ombuk (med mindre du beder om andet), og 3 individuelle syninger på tværs i stoffets bredde (altid!). Barnets størrelse har ikke indvirkning på hvilken skulder der er den bedste, men jo større barn, jo vigtigere at du har den rigtige type skulder på din ringslynge i fht din skulder. 
Æstetikken, hvilken skulder der er smukkest, kommer an på, hvilken vikle det er. 
 
Det er ikke altid helt klart hvad de forskellige forhandlere/slyngesyersker lægger i de de forskellige skuldertyper, så her er en oversigt. Hvis du er uenig med mig i navngivningen, karakteristika mm, så skriv gerne en besked til mig
 
De mest almindelige skuldertyper er uden tvivl: 

FannedGathered.

Den allermest almindelige.
Om man bruger ordet Fanned eller Gathered er fuldstændig lige meget. Det er det samme.
Stoffet er bare bukket om ringene, og syet sammen. Det er den skulder som langt de fleste "færdig-ringslynger" du køber har, eks. fra Yaro, Little Frog og LennyLamb. Det er det man kalder en bred skulder, da stoffet kan bredes ud i hele viklens bredde. 
fanned/gathered ringslynge
 
 

Pleated skulder, en retning:

stoffet er foldet i læg, fra den ene side. Hver fold er typisk 3-3,5 cm bred. På denne måde bliver skulderen smallere end en fanned/gathered. Af og til ser jeg at folk med svage (betydende meget runde/bløde skuldre), foretrækker denne, men det er langt fra altid. Det er en skulder hvor viklens mønster kan blive enten meget smukt eller se mere rodet ud end ellers. 
pleated skulder
 
Her ses den samme vikle med hhv en Fanned skulder (th) og en pleated skulder. 
 

Pleated skulder, centreret om midten:

Som en alm. pleated, men her er stoffet foldet i læg, så hver side af midten vender hver sin vej. På den måde kupler midten sig lidt om din skulder. Kaldes nogle gange boxpleated, for mig er boxpleated dog også den skulder, der nævnes nedenunder, derfor har jeg faldt at kalde denne "Pleated fra hver side, centreret om midten"
I nogle mønstre kan denne skulder komme til at se vildt flot ud, i andre... nej. Det kommer an på mønsterets størrelse og hvor store folderne skal/kan være.
centerpleated 
 

Boxpleated:

Her er det en meget smal skulder, nok den smalleste af dem alle. På mange måder ligner den skulderen som beskrevet ovenfor, men folderne er "foldet ind i hinanden på en anden måde, se billedet før syning. Den bruges tit til håndvævede. 
Tidligere blev den kaldt hotdogskulder, og mange kalder den hybrid skulder (se Tidsels beskrivelse af Hybrid nedenfor). Jeg bruger betegnelsen Boxpleated om denne skulder. 
  
 

Hybrid skulder:

Ja... den er jo så en blanding, som ordet Hybrid betyder. Dem syr jeg ikke mange af. Viklen deles på midten, og så syes der eks en gathered i den ene side, og fanned i den anden side. Hvilke to skuldertyper der blandes, er op til kunden. 
Dette er en af de få skuldre hvor det er vigtigt om man bærer på højre eller venstre skulder, da den er asymmetrisk. 
 
Hvis du har et billede af en hybridskulder som Tidsel har syet, må du meget gerne sende det til tidsel@tidsel.dk

Custom: 

Den bestemmer du selv!
Jeg skal bare bruge nogle billeder, hvor jeg kan se folderne eller en stregskitse af hvad det er du gerne vil have, så laver jeg den. Det er lettest for mig hvis du laver en skitse af hvordan folderne går i enden af viklen.
Vær opmærksom på at jeg IKKE kopierer skuldre, der er kendetegnende eller trademarked andre slynge/vikleforhandlere.